Data Engineer – med SQL, SSIS og Azure Data Factory erfaring (København)

Vil du være med til at sikre, at Nomeco skaber værdifulde indsigter – ikke kun internt i virksomheden, men også for apoteker og hospitaler landet over?

Hold styr på Nomecos data

Som Nomecos nye Data Engineer kommer du til at arbejde med en række forskellige datakilder. Data, som lægemiddelindustrien, apotekerne og hospitalerne bruger for at få indsigt i deres salg, forsyningskæder, logistik og restordrer – kort sagt, al den viden, de skal bruge, så medicinen kommer ud til tiden.

Derudover arbejder du også med data til virksomhedens egne afdelinger, fx til kundeservice-, finans- og logistikafdelinger, så de kan træffe forretningsmæssige beslutninger på et validt grundlag.

Med SQL, Microsoft Integration Services (SSIS) og Azure Data Factory som dine primære værktøjer, betyder det, at du:

  • Modellerer og lægger data i Nomecos Data Warehouse via stjerneskemamodellering
  • Samarbejder med forretningen og dine front-end kollegaer i afdelingen om nye udviklingsopgaver, fx datasets, kuber og strukturer til nye projekter
  • Er med til at skabe datagrundlaget, der understøtter Nomecos self service strategi og på sigt tager ejerskab for virksomhedens Data Warehouse og Data Insights roadmap
  • Deltager i udformningen af load strategi for Nomecos fremtidige SAP S/4 HANA implementering sammen med resten af SAP projekt teamet
  • Udvikler B2B integrationer i samarbejde med dit team og virksomhedens business support afdeling

Videndeling på tværs

Da Nomeco er er del af en tysk koncern, der opererer i 27 lande, får du, ud over dine kollegaer i Danmark, rig mulighed for at trække på dine internationale kollegers ekspertise og virksomhedens dedikerede Azure cloud team.

Dine kvalifikationer

  • Du har nogle års erfaring med SQL, Microsoft Integration Services (SSIS) og evt. Azure Data Factory
  • Erfaring med at bygge ETL/ELT pipelines
  • Gerne erfaring Azure Devops (CI/CD) og Azure Data Bricks
  • Gerne erfaring med Data Lakes
  • Du kan lide at lære nyt og sætte dig ind i nye teknologier og værktøjer
  • Du trives med samarbejde samt at sparre og videndele med dit team
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk

Bliv en del af en agil virksomhed og få en flok herlige kolleger, spændende udviklingsmuligheder og god work-life-balance.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv som Data Engineer hos Nomeco, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Juul Hansen hos Twins Recruitment på tlf. 40 55 70 30 eller sende en ansøgning til cjh@twins.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Nomeco

Nomeco er Danmarks førende lægemiddelgrossist og industriens strategiske servicepartner. I Nomeco er vi specialister i sundhedslogistik. Vi sikrer danskerne rettidig adgang til lægemidler – og for at kunne dette, har vi specialiseret os i services, der kræver stor logistisk ekspertise, ligesom vi, i bestræbelserne på at være den foretrukne partner på området, hele tiden udvikler forretningsløsninger, der individuelt kan tilpasses den enkelte kundes behov.

I Nomeco brænder vi for til stadighed at være den mest attraktive samarbejdspartner inden for sundhedslogistik. Nomeco er i en positiv udvikling, hvilket betyder, at der er fart over feltet og mange muligheder for personlig og faglig udvikling.

Print Friendly, PDF & Email
  • Christina Juul Hansen, Twins

    Kontakt:

    Christina Juul Hansen

    Recruitment Consultant

    Mail: cjh@twins.dk
    Mobil: 40 55 70 30