Director of Business Development til IT-konsulenthus (København)

Twins søger en knivskarp Director of Business Development, som ved hvordan man omsætter forretningsbehov til komplekse tekniske software løsninger, som drives af at skabe resultater, og som vil være med til at understøtte vores kundes fortsatte udvikling og ambitiøse vækstmål på det danske marked.

Om Jobbet

I jobbet som Director of Business Development kommer du til at stå i spidsen for dine salg og være virksomhedens kontaktflade til din portefølje. Med ansvar for at opbygge og udbygge relationer til nye og eksisterende kunder kommer du til at spille en central rolle i virksomhedens fremtidige udvikling. Du vil indgå i et salgsteam, hvor virksomhedens markedsmæssige beslutninger træffes, og i tæt samarbejde med partnergruppen fokusere på strategi og prioritering.

Arbejdsområder:

  • Opbygning og udvikling af salgspipeline: Du får ansvaret for at opbygge en stærk kundeportefølje, skabe overblik over potentielle salg og sørge for, at vores kunde løbende er i dialog med en bred skare af potentielle kunder – så salget bliver sikret på den lange bane.
  • Videreudvikle Go-To-Market strategi: Som en del af salgsteamet bliver du ansvarlig for fortsat at forme og videreudvikle virksomhedens Go-To-Market strategi, som udbygger og fastholder væksten på det danske marked.
  • Gennemføre relationsskabende salgsaktiviteter: Du skal være med til at positionere virksomhedens løsninger og ydelser i markedet. Dette involverer blandt andet at gennemføre kundearrangementer, afholde møder og workshops, som inspirerer. Du bliver derudover ansvarlig for at udarbejde og præsentere business cases på kundernes banehalvdel.
  • Projektledelse og forhandlinger: Du får ansvaret og ejerskabet for kunden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige organisation omkring kunder og opgaver i hele salgsprocessen, men det er dig, der skal drive processen fra første opsøgende kontakt hele vejen til aftale og forhandling med kunden og lukning af ordrer

Salgsprofil med teknisk baggrund og stærke resultater i bagagen

Vi forventer at:

  • Du har en lang videregående uddannelse – om det er HD, Cand. Merc. eller andet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en lignende stilling og stor forståelse for IT-branchen og teknologidrevet forretningsudvikling samtidig med, at du tidligere har arbejdet målrettet med projektsalg.
  • Det er en klar fordel, hvis du kommer med et solidt professionelt og fagligt netværk og formår at bringe både viden og relationer i spil i jobbet.
  • Du er flydende på dansk og engelsk, både i skrift og tale.
  • Du har en struktureret tilgang til alle salgets faser og kan dokumentere gode resultater fra tidligere virke.
  • Din forretningsforståelse og indsigt gør, at du er i stand til at tage beslutninger ud fra et holistisk og forretningsmæssigt perspektiv under hensyntagen til kundernes og virksomhedens forretningsmæssige interesser.
  • Du ved, at IT-branchen bevæger sig hurtigt, og har derfor altid fingeren på pulsen og en interesse for at blive bedre og lære mere om de nyeste metoder og teknologier.
  • Du møder kunder og kollegaer i øjenhøjde. Du har god humor, og som person er du udadvendt, tillidsvækkende og ærlig.
  • Du har evnen til at bevare overblikket i en hektisk dagligdag med mange forskellige projekter og agendaer og samtidig have øje for detaljen, når dette er påkrævet.
  • Du er en teamplayer, du trives i samarbejde med fagligt stærke og kompetente kollegaer og på tværs med kunderne. Som person kan du lide at gå forrest, og du er dygtig til at kommunikere dine tanker og visioner på en klar og entydig måde både internt og eksternt.

Du tilbydes:

En stilling i en spændende virksomhed, hvor tingene bevæger sig hurtigt fremad. Hvor man tror på, at man lærer mest ved at få tildelt et stort ansvar fra dag et. Derfor får du også rig mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer, og stor frihed til selv at definere dine daglige arbejdsprocesser og metoder.

  • En arbejdsplads i stemningsfulde kontorlokaler i en virksomhed præget af høj faglighed og professionalisme.
  • En arbejdsplads med 40 dygtige kollegaer og en åben og uformel kultur. Du bliver en del af et behageligt arbejdsmiljø med et stort drive og fokus på at skabe resultater – En arbejdsplads hvor man hjælper hinanden med at nå i mål, og hvor der er masser af sociale arrangementer, når arbejdsdagen slutter.
  • En hverdag i en virksomhed der er præget af vækst og iværksætteri.

Vil du vide mere?

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv som Director of Business Development, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Juul Hansen hos Twins Recruitment på tlf. 4055 7030 eller sende en ansøgning til: cjh@twins.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Print Friendly, PDF & Email
  • Christina Juul Hansen, Twins

    Kontakt:

    Christina Juul Hansen

    Recruitment Consultant

    Mail: cjh@twins.dk
    Mobil: 40 55 70 30
  • Aktuelle stillinger: