Stillingen:

IT Driftsspecialist til IT Drift i GF Forsikring (Odense)

Stillingen er besat - se de aktuelle ledige IT-stillinger på vores hjemmeside

Vil du gerne være med til at videreudvikle GF Forsikrings IT-landskab, og har du flere års erfaring med større IT-installationer?

Så er det måske dig, vi leder efter.

GF Forsikring har ambitiøse vækstmål, og hos dem går det analoge og digitale hånd i hånd. Det stiller helt særlige krav til en moderne IT-afdeling, så de kan understøtte deres kollegaer i at levere den bedste kundeoplevelse. I IT Drift arbejder de hele tiden på at understøtte forretningen med moderne løsninger. De baserer deres systemer og løsninger på Microsoft, Citrix og Oracle, de har outsourcet deres netværk og server infrastruktur, og IT Drift er sammen med en række samarbejdspartnere stærkt medvirkende til, at maskinrummet er velfungerende. GF Forsikring har desuden en større udviklingsafdeling, som du vil have stor berøringsflade med.

Du vil opleve en meget flad organisatorisk struktur og en uformel tone, og du vil have mulighed for at arbejde med en stor grad af frihed og selvstændighed.

Arbejdsstedet er Jernbanevej 65, 5210 Odense N.

Dine arbejdsområder

Du bliver en del af IT Driftsafdelingen sammen med 14 andre medarbejdere med reference til IT Driftschefen. Dit hovedfokus bliver fastholdelse og udvikling af processer og løsninger og at sikre at applikationer, infrastruktur og arkitektur passer sammen i forhold til optimal udveksling og anvendelse af informationer.

Dine opgaver:

  • IT-arkitektur (primært on-prem løsninger, sekundært cloud løsninger)
  • Videreudvikling af GF Forsikrings IT-landskab
  • Drift af TIA og Oracle i tæt samarbejde med driftspartnere
  • Deltage i deployment
  • Applikationsdrift af flere IT-systemer
  • 2nd level for Servicedesk inden for eget ansvarsområde
  • Deltagelse i interne projekter i IT-Drift
  • Deltagelse i tværgående projekter i GF Forsikring

Udover ovenstående opgaver skal du sammen med dine kollegaer medvirke til effektiv vidensdeling i afdelingen med henblik på at sikre høj faglighed i opgaveløsningen og et generelt højt vidensniveau i teamet.

Vi forventer, at du har:

  • En IT-relateret uddannelse
  • Erfaring fra arbejde med IT Drift / i en IT Driftsafdeling
  • Grundlæggende kendskab til MS SQL Server administration
  • Grundlæggende kendskab til Linux er en fordel, men ikke et krav
  • Godt kendskab til MS Active Directory og Azure AD
  • Godt kendskab til Office 365
  • Godt kendskab til IIS
  • Lyst og evne til at arbejde med opsætning af roller og adgange i forskellige systemer
  • Erfaring med at håndtere lifecycle på applikationer
  • Lyst og evne til at koordinere og være udførende på opgradering af forretningsapplikationer
  • Lyst til at deltage i deployment af IT Services fra GF’s egen udviklingsafdeling
  • Dokumentation som en del af dit DNA
  • Kontakt til både systemejere og leverandører, hvorfor du skal være god til at kommunikere i både tale og på skrift
  • Erfaring med Cloud baserede IT-Services
  • Erfaring med kontakten til leverandører. Både den løbende ved lifecycle management og ved incident håndtering
  • Erfaring med drift af større forretningssystemer
  • Kendskab til og forståelse for principperne i ITIL
  • Opdateret viden om og interesse for ny teknologi
  • Evnen til at skabe overblik og se muligheder og begrænsninger i en kompleks IT-infrastruktur
  • Erfaring fra virksomhed, hvor man har gjort brug af outsourcing partner
  • Gerne erfaring med Oracle
  • Tager det som en selvfølge, at IT-sikkerhed er en del af alt, du foretager dig

Om dig

  • Du er selvkørende, men også en teamspiller
  • Du er analytisk, men også hands-on med hovedet nede i en server
  • Du er god til at prioritere din tid, planlægge dine opgaver samt overholde deadlines
  • Du kan kommunikere ubesværet med både dine kolleger i IT og i forretningen
  • Du har en høj faglig stolthed og en naturlig nysgerrighed på nye teknologier, som du gerne vil sparre med andre omkring
  • Du er løsningsorienteret og ikke bleg for at tage en opgave ”der ikke lige står i jobbeskrivelsen”
  • Du arbejder med IT, fordi du ikke kan lade være
  • Du kan fremvise en ren straffeattest

Du tilbydes

GF Forsikring tilbyder et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer og en uformel omgangstone, hvor de samtidig er forretningsorienterede og har et godt, socialt sammenhold.

Som deres kollega vil du nyde gavn af en inspirerende hverdag med et stærkt bagland med daglig sparring og support. De løfter sammen!

Du vil desuden få glæde af deres attraktive personaleforhold herunder massage og deres lækre og sunde frokostordning.

De sørger også for at tilrettelægge et grundigt introduktionsforløb til dig, så du er sikret de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Kontakt

Kan du leve op til ovenstående krav og har du lyst til at blive en del af en spændende virksomhed i vækst?

Så send din ansøgning og CV til tka@twins.dk hurtigst muligt.

Har du spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Markedschef Tanja Kaysen hos Twins Recruitment på tlf. +45 30 86 34 00 eller mail tka@twins.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 300.000 kunder. Medlemmerne får hvert år del i overskuddet, og siden starten i 1967 er det blevet til mere end 3 milliarder kroner. GF Forsikring har samtidig nogle af de mest tilfredse medlemmer i branchen. Det har vi vores mere end 600 dygtige og engagerede medarbejdere rundt i landet at takke for.

Print Friendly, PDF & Email
  • Tanja Kaysen, Twins

    Kontakt:

    Tanja Kaysen

    Markedschef

    Mail: tka@twins.dk
    Mobil: 30 86 34 00