Senior Azure Infrastruktur konsulent (Freelance / København)

Vi søger for kunde i København en Senior Azure Infrastruktur konsulent på freelance-basis.

Formål

Bindeled mellem kundens infrastruktur afdeling og projekter, deployment/implementering, samt rådgivning omkring komponenter, arkitektur og sikkerhed.

Stillingsbeskrivelse

Bindeled mellem Infrastruktur og forskellige projekter i organisationen. Rollen indtager en position som mediator, der kontinuerligt søger at understøtte og opfylde de behov som projekterne har, med henblik på at dette gøres indenfor nogle sikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer som Infrastruktur kan stå inde for. Rollen søger derfor at finde en balance mellem fleksibilitet/agilitet (for at fremme projekternes udvikling og udførelse) og sikkerhed (for fortsat at sikre en bibeholdelse af robusthed og sikkerhed i infrastrukturen).

Arbejdsområderne ligger typisk inden for både rådgivning og implementering af adgangsstyring og netværkssikkerhed – eksternt såvel som internt. Rollen er endvidere ansvarlig for at projekterne følger Infrastrukturs ikke-tekniske best practices og politikker så som navngivningsstandard, sikkerhedspolitikker, governance og andre retningslinjer, der håndhæves fra kundens infrastruktur services.

Typiske opgaver

  • Dedikeret projektressource, placeret direkte i projektet
  • Kommunikation og koordinering mellem interessenter fra Infrastruktur og projekterne
  • Håndtering og beskyttelse af Active Directory brugergrupper og service konti
  • Håndtering af service-identiteter i Azure Active Directory
  • Begrænsning af rettigheder til mindst nødvendige for både brugere og service-identiteter
  • Sikring af projektadskillelse både netværks- og adgangsmæssigt for organisationens forskellige projekter
  • Reviews og rådgivning af arkitekturer og designvalg (i løsningen, set fra et infrastrukturperspektiv)
  • Design og implementering af netværks- og adgangssikkerhed (for løsningen)
  • Opsætning af Azure policies til automatiseret håndhævning af organisatoriske bestemmelser
  • Oprettelse og konfigurering af Azure DevOps projekter og self-hosted agenter
  • Deployment og vedligeholdelse af virtuelle maskiner
  • Hjælp til infrastruktur ad hoc spørgsmål
  • Dokumentation af tiltag ifm. adgangs- og netværkssikkerhed (Infrastruktur-side)

Praktisk

Opstart: ASAP

Varighed: Til ultimo 2021 med mulighed for forlængelse

Kontakt

Kontakt Henrik Schmidt på tlf. 30 17 99 92 eller hsc@twins.dk.

Print Friendly, PDF & Email
  •  Henrik Schmidt, Twins

    Kontakt:

    Henrik Schmidt

    Konsulentchef, konsulentsalg

    Mail: hsc@twins.dk
    Mobil: 30 17 99 92