IT Service & Application Manager (Hillerød Forsyning)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

Har du lyst til at være med til at drive digitaliseringsrejsen i en virksomhed som understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, leverer rent vand og varme samt håndterer spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde, så læs endelig videre.

Hillerød Forsyning søger netop dig, som har lyst til at styrke IT-fagligheden i organisationen, samt sikre strategisk eksekvering og hjælpe med at vi tager de rigtige valg og optimere vores systemer.

Vores IT-platform er baseret på eget servermiljø hos hosting partner, og i Azure, og baseret på Office 365. Vi har en lang række systemer spredt ud i vores forsyningsselskaber, hvorfor vi har samarbejder med eksterne leverandører. I 2022 har vi indgået samarbejde med en ny partner til at håndtere vores IT-operation og support, hvor migrering vil foregå i løbet af efteråret.

Vi søger dig, som kan være visionær, strategisk, faglig IT-ansvarlig for IT-afdelingen og være bindeleddet mellem produktionsselskaberne og organisationen samt vores partnere. Du ser muligheder og kan sikre forankring af optimeringer i organisationen, nytænke løsninger, drive projekter og trække organisationen og forsyningsområderne videre ind i den nye digitale tidsalder. Du har lyst til at gøre en forskel for vores kolleger og understøtte organisationens mål sammen med resten af IT-teamet.

Om stillingen

Som IT Service & Application Manager skal du agere på tre niveauer:

  • Strategisk, hvor din rolle understøtter afdækningen af behov for applikationer samt optimeringsmuligheder, gennem IT strategiske understøttelser af forsyningen.
  • Taktisk niveau handler om at lede og støtte udviklingsprojekter samt sikre effektive interaktioner med vores leverandører inden for hele IT-feltet, fra administration, operation og support, samt de tekniske systemer i produktionen.
  • Operationelt forventes det, at du styrker og disponerer vores interne IT-funktion med teknisk viden, sammen med IT-teamet.

Du kommer desuden til at løfte opgaver, som kontrakt-, licens- og leverandørstyring, GDPR, O365 site management, ændringshåndtering, kravsspecificering, sagshåndtering, dokumentation og guidelines. Der vil desuden være diverse ad hoc-opgaver relateret til området.

Du bliver en del af et team med en IT-administrator samt en SRO ansvarlig. Teamet har bl.a. ansvaret for, at vores organisation kan regne med en stabil og proaktiv IT-drift. Teamet er drivkraft på IT-projekter fra idéudvikling til implementering.

Om dig

Du er vant til at arbejde med virtuelle servermiljøer, har gerne kendskab til netværk, og det er et stort plus, hvis du har erfaring med Power BI, Power Automate/Flows.

Vi ser gerne du har en bred IT-viden kombineret med en teknisk forståelse og samtidig har en brugertilgang til bedst at udnytte vores applikationer.

Vi forestiller os, at du fagligt:

  • Har erfaring fra en tilsvarende stilling og har minimum 5 års erfaring med IT-drift
  • Har god forståelse for Service Integration Management, Risk management og de discipliner, der hører under IT Service Delivery Management.
  • Har bred erfaring med administration af Office 365, Teams og SharePoint, samt IT-sikkerhed, Active Directory, Intune/Endpoint og Azure
  • Er fortrolig med forskellige projektledelses tilgange.

Vi vil sætte pris på, at du som person:

Ønsker at yde den bedste service, håndterer organisationsbehov og indgår i dialog om afdækning og skitsering af løsningsmuligheder.

Arbejder selvstændigt, gennemskuer opgavens karakter og involverer relevante parter i løsningen.

Er analytisk, velstruktureret og kan håndtere flere opgaver på én gang.

Er overbevisende og respektfuld i din adfærd med god gennemslagskraft.

Trives i samarbejde med mange forskellige typer mennesker og fagligheder.

Vi tilbyder

Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling og at overlevere et bæredygtigt Hillerød til den næste generation.

Du får en dynamisk hverdag, og du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger.

Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med ansættelse efter gældende overenskomst.

En aktiv personaleforening, gode kolleger overalt i organisationen, frokostordning, samt sundhedsforsikring.

Vi har i Hillerød Forsyning fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder i virksomheden føler dig som en del af et stærkt team, hvor vi sparrer og samarbejder om det faglige, men hvor der også er god plads til latter og en uhøjtidelig omgangstone – også når der er travlt.

Ansøgning og tiltrædelse

Vi samarbejder med Twins Recruitment på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt Recruitment Specialist og Headhunter Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@twins.dk eller tlf. 22 18 70 30. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Send meget gerne dit CV til Sourcing Manager Lars Thorborg på lt@twins.dk.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Hillerød Forsyning

Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.

Vi er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 160 engagerede medarbejdere.

Læs mere om Hillerød Forsyning på www.hillerodforsyning.dk.

Information

Geografi - Hillerød

Mashiah-Moltrup-Ryom-200

Mashiah Moltrup-Ryom

IT Rekrutteringsspecialist & Headhunter​

Skriv eller ring til Mashiah for en uforpligtende dialog

Vi sidder klar

AKTUELLE OPGAVER