Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her
Vi søger en dygtig og erfaren softwareudvikler til udvikling af fremtidens praksissystemer til den primære sundhedssektor. Her er din mulighed for at gøre en stor forskel for IT-understøttelse af patientbehandlingen i det danske sundhedsvæsen. Du kommer til at arbejde i et erfarent team med de dygtigste udviklere på området og i tæt samarbejde med vores produktejere og resten af organisationen. Du vil arbejde professionelt med moderne softwareudvikling i et uformelt arbejdsmiljø med mange spændende og udfordrende opgaver.
Du vil indgå i et meget erfarent udviklingsteam bestående af fem seniorudviklere, en kvalitetssikringsmedarbejder og en produktejer. Vi udvikler og vedligeholder fremtidens lægesystem og har brug for endnu en udvikler, der kan udvikle nye funktioner og lave fejlrettelser i verdens måske mest avancerede praksissystem til læger.
Du vil til dagligt skulle udvikle i primært Delphi, men også i C# til forskellige tillægsservices og interne værktøjer.
• Du er kendetegnet ved at være blandt de absolut dygtigste
• Du har en stor passion for softwareudvikling, teknologi og sundhedsområdet
• Du er resultatorienteret og kvalitetsbevidst
• Du har minimum en mellemlang videregående IT-uddannelse
• Du har minimum 10 års relevant erhvervserfaring
• Du har indgående kendskab til og mindst 5 års professionel erfaring med Delphi
• Du har indgående kendskab til og mindst 3 års professionel erfaring med C#
• Du har indgående kendskab til og mindst 5 års professionel erfaring med Microsoft SQL Server
• Erfaring med webteknologi vil være et plus, men ikke et krav
• Erfaring med sundheds-IT vil være et plus, men ikke et krav
Vi tilbyder
• En veletableret virksomhed med meget stor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed
• Et godt arbejdsmiljø, hvor kolleger altid står klar til at hjælpe hinanden
• Mulighed for aktiv kompetenceudvikling og uddannelse
• Mulighed for hjemmearbejdsplads og flekstid
• Attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kompetencer
• Fysioterapi på arbejdspladsen, fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring
• Frokost-, frugt- og morgenmadsordning
CompuGroup Medical Danmark er den største leverandør af IT-systemer til praktiserende læger og fysioterapeuter i Danmark. Vi har ca. 1200 kunder, der tæller både læger, fysioterapeuter, psykologer og kiropraktorer. Dertil kommer en række offentlige institutioner, der ligeledes anvender systemer fra CGM.
Vores IT-systemer er hovedsageligt opbygget af standardløsninger, hvortil en række tillægsmoduler og komponenter kan tilvælges. Al software er udviklet af vores egne softwareudviklere her i landet og er styret fra hovedkontoret i Aarhus.
Den danske afdeling tæller ca. 60 personer, der arbejder på vores kontorer i Aarhus, Frederikshavn og Høje-Taastrup.
Læs mere om os på www.cgm.com/dk.
Sådan ansøger du
Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling.
Twins Recruitment er rekrutteringspartner for CompuGroup Medical Danmark og alle henvendelser vedrørende denne stilling kan rettes til IT Sourcing specialist Lars Thorborg på tlf. +45 3017 9993 eller mail: lt@twins.dk
Ansøgninger vil blive vurderet, når de er modtaget, så ansøg hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Som led i ansættelsesprocessen vil der blive foretage et baggrundstjek og du vil skulle gennemføre en programmeringstest uden hjælpemidler.
Lokationer i Vest
Fredericia og Århus
© 2025 Twins.dk