Erfaren Projektleder med stort overblik (ADDvision / Herlev)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

Twins søger en erfaren Projektleder til ADDvision.

  • Har du evnen til at bevare overblikket og styre projekterne helt i mål?
  • Formår du at give kunderne tryghed og orientere dem igennem hele processen?
  • Er du kollegaen, som udviklerne og konsulenterne kan regne med og støtte sig til?

 Så er det formentlig dig, vi leder efter.

ADDvision er en veletableret Microsoft-partner og sparringspartner for en stærk portefølje af mindre og mellemstore virksomheder. De spænder over blandt andet ERP-systemer, online lagerstyringsløsninger, hosting, housekeeping og IT-drift.

I rollen som projektleder har du overblikket over din nye arbejdsplads på virksomhedens kontor i Herlev. Her arbejder du sammen med resten af ADDvision og bliver kollega med en gruppe erfarne og dygtige konsulenter og udviklere, der arbejder med moderne it-løsninger.

Din opgave bliver at holde snor i store projekter, delprojekter og daglige mindre opgaver. Du bliver den samlende kraft, der både starter projektet korrekt op, har et fast greb om tidsregistreringen og tager fat i alle interessenter undervejs så fokus bevares. Du bliver involveret efter behov – både i processen, planlægningen og i den løbende briefing af kunder og konsulenter. Du er både teamets og kundens stabile støtte.

Om dig

  • Du har minimum 3-5 års erfaring i succesrig IT-projektledelse som fx team-leder, Project Manager eller lignende
  • Du har god forretningsforståelse og er bevist om, hvordan opgaven løses, så kunden får en god oplevelse
  • Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til Dynamics Nav eller Dynamics C5
  • Du er velorganiseret, og det ligger dig naturligt at styre tid, budgetter og mennesker – også når udfordringerne dukker op
  • Du har et skarpt blik for, at opgaven bliver fulgt til dørs og afsluttet
  • Du befinder dig godt i andre menneskers selskab, er social og har gode kommunikationsevner

Hvad kan du forvente af ADDvision

Som Projektleder hos ADDvision bliver du en del af et travlt og kreativt miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder. Samtidig kommer du til at arbejde med både velafprøvede og nye teknologier – og med nogle af de skarpeste profiler i branchen.

Hos ADDvision bruger medarbejderne flittigt hinanden til sparring – både før og efter de drager ud til kunderne. De arbejder kontinuerligt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler sig godt tilpas. Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig. Derudover tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og ikke mindst en fantastik frokostordning, som fremtrylles og serveres af virksomhedens egen kok på adressen i Herlev.

ADDvision arbejder kontinuerligt på, at alle trives og fungerer godt socialt. I den forbindelse arrangerer virksomhedens medarbejderklub forskellige aktiviteter og arrangementer. Derudover tager de af og til en fordybelsesdag, hvor erfaringer deles. Endvidere afholdes der løbende kurser og workshops om personlig og faglig udvikling – så forretning og arbejdsmiljø hele tiden optimeres.

Lad os høre fra dig

Er du klar til at tage det næste skridt i karrieren, og kan se dig selv i rollen som Projektleder hos ADDvision, så tøv ikke med at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Juul Hansen hos Twins Recruitment på tlf. 4055 7030 eller sende en ansøgning til: cjh@twins.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om ADDvision

ADDvision er en af den slags virksomheder, der udgør rygraden i det danske samfund. Vi har eksisteret i over 20 år, er vokset og har udviklet os løbende. Vi er skabt langt før de sociale mediers hype, og vi har altid lagt vægt på og lagt arbejde i at blive opfattet som reelle. Som nogen, der gør dét, de siger, de vil gøre. Som eksperter på vores felt. Vores solide og troværdige ry har bredt sig som ringe i vandet, og utroligt mange af vores kunder er kommet til os på anbefaling af andre kunder. Det er vi meget stolte af

Information

Geografi - Herlev