IT Projekt Koordinator med et stort overblik (ADDvision / Herlev)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

Twins søger på vegne af ADDvision en engageret, kundeorienteret og ambitiøs IT Projekt Koordinator

  • Har du evnen til at bevare overblikket og håndtere mange opgaver på en gang?
  • Formår du at give kunderne tryghed og orientere dem igennem hele processen?
  • Er du kollegaen, som resten af teamet kan regne med og støtte sig til – og kommer du i mål med dine opgaver?

Så er det formentlig dig, vi leder efter.

ADDvision er en veletableret Microsoft-partner og sparringspartner for en stærk portefølje af mindre og mellemstore virksomheder. De spænder over blandt andet ERP-systemer, online lagerstyringsløsninger, hosting, housekeeping og IT-drift.

I rollen som IT Projekt Koordinator har du overblikket over din nye arbejdsplads på virksomhedens kontor i Herlev. Her arbejder du sammen med resten af ADDvision og bliver kollega med en gruppe erfarne og dygtige konsulenter og udviklere, der arbejder med moderne IT-løsninger.

Som IT Projekt Koordinator bliver dit job overordnet at løse og sikre kvaliteten af definerede opgaver. Din opgave bliver at holde snor i forskellige opgaver/ projekter i samarbejde med ledelsen og de andre kollegaer. Du bliver den samlende kraft der følger op og tager fat i alle interessenter undervejs, så fokus bevares. Du bliver både teamets og kundernes stabile støtte.

Lidt om dig

  • Du er positiv, udadvendt og løsningsorienteret.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en god kundeforståelse.
  • Du har øjet på bolden – også selvom der er flere i luften.
  • Du er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du befinder dig godt i andre menneskers selskab, er social og har gode kommunikationsevner.
  • Du elsker at styre projekter og er god til at planlægge, overholde deadlines, læse korrektur, budgettere mv.

Dine kvalifikationer

  • Du har minimum 3-5 års erfaring som Projekt Koordinator fra tidligere roller.
  • Du har gerne kendskab til opgavestyringsplatformen Trello.
  • Du er det koordinerende led imellem økonomi og drift.
  • Erfaring fra implementering af ERP løsninger.
  • Gerne erfaring med Navision eller BC eventuelt fra brugersiden.
  • Du kan holde hovedet koldt, mens du håndterer en masse spændende opgaver.
  • Du har god forretningsforståelse og er bevist om, hvordan opgaven løses, så kunden får en god oplevelse.
  • Du er detaljeorienteret, men kan samtidig gå i helikopter mode og danne overblikket.
  • Du er velorganiseret og det ligger dig naturligt at styre tid, budgetter og mennesker – også når udfordringerne dukker op.
  • Du skal kunne kvantificere det vigtige i opgaven, kunne nedbryde dem og dele dem op.

 Hvad kan du forvente af ADDvision

Som IT Projekt Koordinator hos ADDvision bliver du en del af et travlt og kreativt miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder. Samtidig kommer du til at arbejde med både velafprøvede og nye teknologier – og med nogle af de skarpeste profiler i branchen.

Hos ADDvision bruger medarbejderne flittigt hinanden til sparring – både før og efter de taler med kunderne. De arbejder kontinuerligt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler sig godt tilpas. Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig. Derudover tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.

ADDvision arbejder kontinuerligt på, at alle trives og fungerer godt socialt. I den forbindelse arrangerer virksomhedens medarbejderklub forskellige aktiviteter og arrangementer flere gange om året. Derudover tager de af og til en fordybelsesdag, hvor erfaringer deles. Flere ture til udlandet er det også blevet til hen over årene. Desuden afholdes der løbende kurser og workshops om personlig og faglig udvikling – så forretning og arbejdsmiljø hele tiden optimeres.

Lad os høre fra dig

Er du klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv i rollen som IT Projekt Koordinator hos ADDvision, så tøv ikke med at kontakte IT Rekrutteringsspecialist & Headhunter Pia Ryander hos Twins Recruitment på tlf. 22 25 50 11 eller sende dit CV til IT Sourcing Manager Lars Thorborg på lt@twins.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Vi ser frem til at høre fra dig.


 

Om ADDvision

ADDvision er en af den slags virksomheder, der udgør rygraden i det danske samfund. Vi har eksisteret i over 20 år, er vokset og har udviklet os løbende. Vi er skabt langt før de sociale mediers hype, og vi har altid lagt vægt på og lagt arbejde i at blive opfattet som reelle. Som nogen, der gør dét, de siger, de vil gøre. Som eksperter på vores felt. Vores solide og troværdige ry har bredt sig som ringe i vandet, og utroligt mange af vores kunder er kommet til os på anbefaling af andre kunder. Det er vi meget stolte af.

 

Information

Geografi - Herlev

Pia-Nygaard-Ryander-3

Pia Nygaard Ryander

IT Rekrutteringsspecialist & Headhunter​

Skriv eller ring til Pia for en uforpligtende dialog

Vi sidder klar