Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her
De vil gerne have en rigtig udvikler med stærke kompetencer inden for C5-applikationen. Er du skarp til at oversætte kundernes forretningsprocesser til funktionalitet i applikationen, bliver de ekstra glade. Som udvikler holder du af udfordringer, uanset om du arbejder selvstændigt eller i team sammen med ADDvision i deres visionære IT-virksomhed.
Sammen med resten af ADDvision får du arbejdsplads på deres kontor i Herlev. Her bliver du kollega med en gruppe erfarne og dygtige konsulenter og udviklere, der arbejder med moderne IT-løsninger. Deres kompetencer spænder over ERP-systemer, online lagerstyringsløsninger, hosting og IT-drift. De er en veletableret Microsoft partner og er sparringspartner for en stærk portefølje af mindre og mellemstore virksomheder.
Selvom Microsoft har valgt at stoppe al support og salg af Dynamics C5, er danske virksomheder stadig med rette begejstrede for løsningen. Som Danmarks stærkeste C5-leverandør fortsætter ADDvision naturligvis arbejdet og supporten af den velkendte platform mange år endnu. Derfor har deres C5-team brug for forstærkninger, og derfor søger de dig.
Som Microsoft Dynamics C5-udvikler bliver du en del af et stærkt C5-team, og du vil i samarbejde med dine kolleger være med til at rådgive om og videreudvikle Dynamics C5-løsninger til virksomheder i Danmark. Du er en del af udviklingsteamet og du sætter dig ind i kundens udfordringer, fungerer som systemkonsulent, udvikler og implementerer løsningerne og sørger for at fastholde den gode langvarige relation med kunden.
Bliv vores nye kollega, hvis:
ADDvision er en af den slags virksomheder, der udgør rygraden i det danske samfund. De har eksisteret i 20 år, er vokset og har udviklet sig løbende. De er skabt langt før de sociale mediers hype, og har altid lagt vægt på og lagt arbejde i at blive opfattet som reelle. Som nogen, der gør dét, de siger, de vil gøre. Som eksperter på deres felt. Deres solide og troværdige ry har bredt sig som ringe i vandet, og utroligt mange af deres kunder er kommet til dem på anbefaling af andre kunder. Det er de meget stolte af.
Hos ADDvision er de forretningskonsulenter, managementkonsulenter, systemarkitekter, projektledere og teknologiske eksperter. De har et omfattende erfaringsgrundlag og rådgiver om processer, workflows, teknologi, optimering, integrationer, automatisering, effektivitet og forretningsudvikling.
De har udviklet og leveret til nogle af de største i verden, til nogle af de mest specialiserede i Danmark og det offentlige Danmark – ERP-løsninger, integrationer, WMS, IT-infrastruktur, hosting, outsourcing, serviceaftaler, rådgivning m.m. Deres helt store styrke er, at de forstår tankegangen, DNA’et og forretningen i de driftige og dygtige virksomheder – især de, der udgør Danmarks rygrad: SMV’erne.
Som IT-konsulent hos ADDvision bliver du en del af et travlt og kreativt miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder. Samtidig kommer du til at arbejde med både velafprøvede og nye teknologier – og med nogle af de skarpeste profiler i branchen.
Du kommer til at sidde i storkontor med dine nye kolleger. De bruger flittigt hinanden til sparring, både før og efter de drager ud til kunderne.
ADDvision arbejder kontinuerligt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler sig tilpas, så lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og der er godt med faglige udfordringer. De gør meget ud af, at virksomheden fungerer socialt. I deres medarbejderklub er de sammen om forskellige aktiviteter og arrangementer.
Derudover tager de af og til en fordybelsesdag, hvor de deler deres erfaringer, og de holder løbende kurser og workshops om personlig og faglig udvikling – så de hele tiden optimerer både deres forretning og arbejdsmiljø.
Er du klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv i rollen som Senior C5 Udvikler hos ADDvision, så tøv ikke med at kontakte IT Rekrutteringsspecialist & Headhunter Pia Ryander hos Twins Recruitment på tlf. 22 25 50 11 eller sende dit CV til IT Sourcing Manager Lars Thorborg på lt@twins.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Geografi - Herlev
Lokationer i Vest
Fredericia og Århus
© 2024 Twins.dk