Senior / Lead PHP Backend Developer (Mindworking / Aarhus)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

Brænder du for udvikling af produkter og infrastruktur? Giver det dig et kick at udvikle teknologi, som gør en forskel – og hvor du selv kan være med til at påvirke processerne? Kunne du tænke dig at komme med på en agil rejse, hvor ledelse og medarbejdere løfter i flok og spiller hinanden gode? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som Senior / Lead Backend Developer hos Mindworking.

Mindworking er en innovativ softwarevirksomhed og frontløber indenfor digitalisering af ejendomsmæglerbranchen. I 2003 begyndte Mindworking rejsen i at transformere ejendomsmæglerbranchen til at blive digital og er i dag førende i markedet og i stadig rivende udvikling og vækst.

Mindworking hjælper deres kunder til at holde sig helt i front, når det handler om at opnå gevinst af teknologiens muligheder. Deres innovation drives af alt det, der forbedrer processer, sparer tid, gør hverdagen nemmere og bundlinjen bedre for deres kunder. Derfor søger de lige nu en dygtig udvikler, som vil være med til at bidrage til at nå i mål med de mange spændende projekter.

Dine primære opgaver

  • Udvikling af website leverance platform samt interne værktøjer og systemer
  • Design og udvikling af API’er samt integrering af eksterne API’er
  • Udvikling af custom funktioner til kunde websites
  • Udvikling af prototyper på nye funktioner og teknologier
  • 3rd level support på kunde løsninger og leverance platform
  • Deltage i hele processen fra idé til endelig implementering
  • Bidrage til kontinuerlig optimering af Mindworkings produkter
  • Bidrage til overholdelse af aftalte deadlines overfor interne og eksterne interessenter
  • Sparring og vidensdeling med kollegaer

Du har erfaring med følgende teknologier

  • PHP og evt. framework som Laravel eller lign.
  • MySQL og SQL
  • JavaScript
  • GIT
  • API design og udvikling (REST, JSON, JWT osv.)
  • Clean-code principper og 3-lags arkitektur

Erfaring med nogle af disse teknologier vil være en fordel

  • AWS
  • ElasticSearch
  • CI/CD pipelines og automatiseret deployment
  • Microservices
  • Serverless arkitektur
  • React ell. Vue

Mindworking tilbyder

Mindworking tilbyder dig et attraktivt job i en dynamisk virksomhed i vækst, hvor der løbende igangsættes mange nye initiativer. Du bliver en del af en virksomhed, som hver dag brænder for at innovere og effektivisere ejendomsmæglerbranchen. En kultur, hvor produktivitet og succes tager afsæt i virksomhedens og medarbejdernes mindset. Et fællesskab hvor man behandler hinanden med en dyb respekt – både fagligt og menneskeligt, og hvor medarbejderne udviser empati og har en grundlæggende tillid til, at alle gør sit bedste. Hos Mindworking får du stor mulighed for at udfolde dit talent og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af en flad og uformel organisation og får rig lejlighed til at præge dit eget job.

Mindworking tilbyder en attraktiv løn- og pensionsordning. Derudover afholder de løbende sociale arrangementer både i og uden for arbejdstid. De lægger vægt på et godt miljø med Work Life Balance og en høj grad af frihed under ansvar.

Hvem er du?

  • Du er en nysgerrig og proaktiv kollega, som gerne vil lære.
  • Du trives med kommunikation og samarbejde på tværs, ligesom det falder dig helt naturligt at yde faglig sparring og videndeling med dine kolleger.
  • Du trives med ansvar, og motiveres af at lykkes med dine opgaver.
  • Din baggrund kan være alsidig, men du har erfaring med agile arbejdsformer
  • Du byder gerne ind med forbedringsforslag i udviklingsprocesserne, som derved sikrer optimering og effektivisering i teamet.

Kan du se dig selv hos Mindworking?

Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling.

Har du spørgsmål, eller er du klar til at tage det næste skridt i karrieren som Senior / Lead Backend Developer hos Mindworking, må du meget gerne kontakte Markedschef Tanja Kaysen hos Twins Recruitment på tlf. +45 30 86 34 00 eller sende en ansøgning til: tka@twins.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.


Mindworking A/S leverer softwareløsninger til ejendomsmæglerbranchen. Vi udvikler unikke værktøjer baseret på en dybdegående indsigt i branchen og viden om teknologiens muligheder. Vi er markedsleder i Danmark og betragter vores kunders succes og udfordringer, som vores. Enabling you er vores mantra – at gøre vores kunder i stand til at optimere deres forretning med vores værktøjer – er vores succeskriterie. Vi bor i hjertet af Aarhus i et inspirerende miljø – og vi er pt. 46 dedikerede medarbejdere, som hver dag fokuserer på relevant og brugervenlig innovation.

Læs mere om Mindworking her: https://www.mindworking.dk.

Information

Geografi - Aarhus

malene-hagensen

Malene Hartz Munk Hagensen

IT Rekrutteringsspecialist & Headhunter

Skriv eller ring til Malene for en uforpligtende dialog

Vi sidder klar