Test Manager (PensionDanmark / København)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

  • Er du en dygtig Test Manager med ben i næsen, og som er god til at bevare overblikket?
  • Har du stærke kommunikationsevner og trives med at være bindeled mellem testere fra DevOps-teamet og projektdeltagere?
  • Har du erfaring med agil projektudvikling og erfaring fra den finansielle branche?

Så er du måske PensionDanmarks nye Test Manager.

PensionDanmark har en målsætning om at være det pensionsselskab, som har den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. Udgangspunktet herfor er digitale værdiskabende platforme for både kunder og egne rådgivere. Vi arbejder derfor med optimerede og systemunderstøttede processer på et meget højt niveau. Vi ønsker samtidig at have en høj kvalitet og vil derfor styrke vores test- og kvalitetsteam.

Om jobbet

Du bliver en del af teamet Test- og Kvalitetsstyring, der har ansvar for test og kvalitetsstyring af projekter og opgaver inden for it og forretningsområdet i PensionDanmark – herunder både ekstern og egenudviklede systemer

Teamet består af 11 medarbejdere og en teamleder. Teamet er ét af fem teams i IT-afdelingen De fire øvrige teams dækker vores it -udvikling, it – systemer og arkitektur, it -drift, processer og it -drift og support

Som Test Manager kommer du til at arbejde med opgaver, der er rettet mod vores DevOps teams samt vores projekter og releases. Dit fokus vil blive på effektiv testledelse, dvs. planlægning af nødvendige testaktiviteter på tværs af alle involverede parter – både internt og eksternt – samt på at sikre, at test udføres inden for de fastsatte rammer.

Som Test Manager skal du kunne håndtere flere projekter samtidig og kunne bevare overblikket. Vores projekter udvikles agilt og kan både indeholde teknisk og forretningsmæssige udvikling, som du skal kunne styre igennem fra start til slut. Du skal have lyst til at deltage i aktiviteter, der hjælper med at modne og styrke området sammen med dine kollegaer.

Eksempler på arbejdsområder:

  • Aktiv involvering i kvalitetssikrings aktiviteter fra start til slut i opgaverne
  • Sparringspartner for projektlederen omkring test og kvalitet
  • Testrådgiver både interne men også eksternt med leverandører
  • Estimering og planlægning af testarbejde
  • Styring og opfølgning på testforløb
  • Status- og fremdriftsrapportering, herunder sluttest-rapportering
  • Deltage aktivt i at styrke områdets modenhed.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i den finansielle branche.

Du er udadvendt og ikke bange for at stille spørgsmål, og du kan være bindeleddet mellem vores DevOps teams, release management samt projektet interessenter. Du er god til at planlægge, prioritere samt har høje kvalitetskrav til dit arbejde. Du tager naturligt ejerskab og ansvar for dine opgaver. Yderligere er du metodestærk og formår at anvende det rette værktøj afhængig af opgavens kompleksitet og interessenter.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og dine erfaringer vægtes ligeledes højt.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • har minimum 5-10 års erfaring som Test Manager
  • har erfaring med pensionsprodukter
  • har en solid erfaring med testbegreber og andre metoder til test
  • er ISTQB-foundation-certificeret
  • har teknisk forståelse
  • har kendskab til Quality Center/ALM eller et lignende værktøj
  • har kendskab til JIRA/Confluence
  • har kendskab til agile projekter
  • har høje kvalitetskrav til dit arbejde og tager ansvar for dine opgaver
  • du skal være god til at bane vejen for testerne på dit projekt
  • er omstillingsparat og kan lide bevægelse i dine opgaver.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i et energisk team i en organisation i rivende udvikling. Der vil være gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Vi samarbejder med Twins Recruitment på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt Recruitment Specialist og Headhunter Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@twins.dk eller tlf. 22 18 70 30.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Send meget gerne dit CV til Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@twins.dk.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

 


 

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 753.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,8 mia. kr. i 2019. Balancen er 247 mia. kr

Læs mere på pensiondanmark.com

Information

Geografi - København