Udadvendt IT Operations Specialist (Acubiz – en del af Visma / Storkøbenhavn)

Stillingen er besat.
Du kan se vores andre ledige stillinger her

Stræber du efter høj oppetid og kan du lide at følge op på SLA’er? Brænder du desuden for at arbejde med sikkerhed, overvågning og fejlfri programmering, så skal du endelig læse videre.

Acubiz søger lige netop dig, som har lyst til at indgå i erfarent team på 7 medarbejdere, som hver dag har udfordrende opgaver men samtidigt også har det sjovt.

Som IT Operations Specialist bliver du specialist i en bred rolle, da opgaverne kan være meget forskellige. Centralt for Acubiz løsningen er en stor legacy applikation med 1.000 kunder og 250.000 brugere fordelt over mange servere. For at sikre og skalere løsningen har vi implementeret flere af de mest moderne cloud native løsninger som Cloudflare, KrakenD og endnu flere fra Cloud Native Computing Foundation, herunder etcd, fluentd, CoreDNS og Prometheus. Vi kigger primært på open source-teknologier og platforme uden at være fanatiske, og har derfor også både en enterprise MFT og B2Bi platform.

Acubiz tilbyder

Som medarbejder hos Acubiz kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Acubiz har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidig er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter.

Der investeres i din udvikling og du kan selv vælge at investere yderligere. Du kommer desuden til at dele fagligt netværk med 15.000 andre kolleger i Europa fra Visma gruppen, og har adgang til alt fra online læringsplatforme til faglige netværk, webinars og meget mere via Vismas interne community. Visma deler også gerne deres viden med resten af verden via deres Techtalks (https://developer.visma.com/techtalks/)!

Acubiz flytter fra Birkerød til Visma i Carlsberg Byen til september og ellers har du adgang til Vismas domiciler i resten af landet. Ligeledes er der rig mulighed for at arbejde hjemmefra.

Din rolle i Product & Development

Udviklingsteamet, som du bliver en del af, har lang erfaring inden for udvikling af løsninger til Expense Management (udgifts- og bilagshåndtering). Teamet er omdrejningspunktet for at holde eksisterende løsninger opdaterede og fejlfrie. Samtidig består hverdagen i at videreudvikle og modernisere vores forskellige løsninger.

Du kommer til at arbejde i en hybrid rolle, hvor du bl.a kommer til at arbejde sammen med vores support, vores konsulenter og vores eksterne hosting partner. Med sidstnævnte skal du løbende drive møder omkring Service Level Agreements, forudse eventuelle driftsmæssige spidsbelastninger og deltage i beslutninger omkring skalering og dimensionering af servere.

Udover arbejdet med vores partnere på driftssiden, bliver du også ansvarlig for at bistå vores udviklere med løbende at påpege eventuelle udfordringer relateret til sikkerhed og performance i vores løsninger.

Acubiz er ISAE 3402 type 2 certificeret, hvilket betyder, at en række løbende processer og procedurer skal følges og vedligeholdes. Din erfaring vil forhåbentlig bidrage til den videre udvikling af vores processer.

Dine arbejdsopgaver

Du vil opleve varierende arbejdsdage med forskelligartede opgaver, hvor de primære bliver:

  • At mødes på ugentlig basis med vores hosting partner for at diskutere og trimme serviceydelsen, følge op på SLA’er, planlægge migreringer af kunder til nye servere, forny certifikater, domæner og mere.
  • At deltage i tekniske projekter, når vi koder nye funktioner eller moduler. Her vil du, gennem din erfaring, oplyse os om eventuelle sikkerheds- og ydeevne kritiske udfordringer.
  • At hjælpe med at overvåge sikkerheds- og ydeevne-KPI’erne for vores nye webløsning.
  • At måle, overvåge og rapportere eventuelle udfordringer til ledelsen samt arbejde tæt sammen med vores team af udviklere for konstant at trimme og optimere kodningen.
  • At deltage i den tekniske support hvis en løsning eller server oplever driftsmæssige forstyrrelser, som vores supportafdeling ikke kan hjælpe vores kunder med.

Hvad forventer vi af dig?

Dit hjerte banker for procedurer, checklister og overvågning. Du er imødekommende og kan kommunikere konstruktivt med kollegaer og samarbejdspartnere. Du er struktureret og ser optimeringspotentiale, når opgaver bliver for trivielle.

Din baggrund kan være bred, men du står stærkt, hvis du har erfaring fra lignende jobs og meget gerne erfaring med rollen som bindeled mellem hosting partner og udviklingsteam.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med IT Operations
  • har teknisk forståelse og en relevant IT-uddannelse.
  • har kendskab til og vant til at arbejde med moderne cloud native løsninger.
  • er proaktiv og imødekommende.
  • ser risici, før de udvikler sig til et problem.
  • har et stort personligt drive i en til tider hektisk hverdag, hvor du tager initiativ og sikrer eksekvering.
  • kan formulere dig kort og direkte om tekniske forhold

Ansøgning og tiltrædelse

Vi samarbejder med Twins Recruitment på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt Recruitment Specialist og Headhunter Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@twins.dk eller tlf. 22 18 70 30. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vil du tages i betragtning, må du meget gerne sende dit CV til Lars Thorborg, Sourcing Manager på lt@twins.dk.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Information

Geografi - Acubiz flytter fra Birkerød til Visma i Carlsbyen til september og ellers har du adgang til Vismas domiciler i resten af landet. Ligeledes er der rig mulighed for at arbejde hjemmefra.